Det korte svar
Ja, kendte personer må reklamere for spil om penge – men med en afgørende begrænsning. Ifølge spillelovens § 36 må markedsføring ikke uberettiget bruge kendte personer til at antyde, at spil om penge har bidraget til deres succes. Forbuddet rammer altså ikke selve tilstedeværelsen af et kendt ansigt, men det vildledende budskab, der skabes.
Det er en vigtig pointe, fordi reglerne om må kendte personer reklamere for spil ofte fejlfortolkes. Loven går efter det antydende budskab – ikke efter skuespillere, sportsfolk eller andre offentlige personer i sig selv.
Hvorfor der overhovedet er regler
Formålet med spilleloven fremgår af § 1. Loven skal holde forbruget af spil om penge på et mådeholdent niveau, beskytte unge og andre sårbare personer mod at blive udnyttet eller udvikle ludomani, og sikre, at spil udbydes fair, ansvarligt og gennemsigtigt.
Markedsføringsreglerne skal ses i det lys: De skal forhindre, at reklamer får spil om penge til at fremstå som en genvej til succes, velstand eller anerkendelse. Grundprincippet er, at spil skal præsenteres som det, det ifølge loven er – underholdning, ikke en indtægtskilde. Du kan læse mere om det princip i vores guide til spil som underholdning, ikke indtægt.
Hvad § 36 faktisk siger
Paragraffen stiller to overordnede krav:
- Markedsføringen skal oplyse om gevinstmuligheden korrekt og afbalanceret.
- Markedsføringen skal fremstille spil om penge som underholdning.
Dertil kommer tre forbud:
- Markedsføring må ikke henvende sig til børn og unge under 18 år i sit design eller sit valg af medier.
- Markedsføning må ikke uberettiget bruge kendte personer til at antyde, at spil om penge har bidraget til deres succes.
- Markedsføring må ikke antyde, at spil om penge kan løse økonomiske problemer eller skabe social accept.
Det centrale ord er ”uberettiget”. Det betyder, at en berømthed ikke må bruges som bevis på, at spil lønner sig. En kendt person må medvirke, men ikke som et udsagn om, at spil var årsagen til vedkommendes gennembrud, rigdom eller status.
Tilladt, betinget eller forbudt: overblik
| Element i reklamen | Vurdering |
|---|---|
| Kendt person præsenterer spil som underholdning | Tilladt, hvis budskabet overholder de øvrige krav |
| Kendt person antyder, at spil gav succes eller velstand | Forbudt efter § 36 |
| Reklame lover løsning på økonomiske problemer | Forbudt efter § 36 |
| Reklame kobler spil til social accept eller status | Forbudt efter § 36 |
| Reklame appellerer til børn og unge under 18 | Forbudt i design og medievalg |
| Gevinstmulighed fremhæves uden afbalanceret billede | Overtrædelse af kravet om korrekt oplysning |
Uanset indholdet skal udbyderen også overholde markedsføringsloven. En reklame, der overholder spilleloven, kan altså stadig være i strid med markedsføringsreglerne – og omvendt. Se vores samlede overblik under ansvarligt spil.
To fiktive eksempler
For at illustrere grænsen – uden at forholde os til konkrete, virkelige kampagner – kan man forestille sig to reklamer med samme fiktive kendte fodboldspiller:
- Reklame A: Fodboldspilleren spiller online poker med venner og siger, at det er sjovt til hyggen. Her præsenteres spillet som underholdning. Budskabet overholder i sig selv § 36, så længe gevinstmuligheden samtidig fremstilles korrekt og afbalanceret, og reklamen ikke henvender sig til unge under 18.
- Reklame B: Samme fodboldspiller fortæller, at spil om penge finansierede hans karriere og gav ham anerkendelse. Her er den kendte person uberettiget brugt til at antyde, at spil bidrog til succes – og reklamen rammer både forbuddet mod kendte personer og forbuddet mod at fremstille spil som løsning på økonomiske problemer eller som vej til social accept.
Forskellen ligger altså i antydningen, ikke i personen.
Kendte personer og unge målgrupper
Forbuddet mod at henvende sig til børn og unge under 18 år gælder både reklamens design og valg af medier. Brugen af kendte personer spiller en rolle i den vurdering: Hvis en kendt person primært appellerer til en ung målgruppe, skal det indgå i den samlede bedømmelse af, hvem reklamen reelt henvender sig til.
Når du vurderer en reklame, kan du stille dig selv fem spørgsmål:
- Appellerer udtrykket, farverne eller figurene til børn og unge?
- Er reklamen placeret i et medie eller en sammenhæng, hvor under 18-årige er en stor del af publikum?
- Fremhæver reklamen gevinster og bonusser uden et retvisende billede af chancerne?
- Antyder den kendte person, at spil gav succes eller økonomisk gevinst?
- Er aldersgrænsen tydeligt markeret?
Lovteksten fastsætter ikke i sig selv, hvilke konkrete medier eller personer der må bruges. Det afhænger af den samlede vurdering af markedsføringen. Reglerne understøttes af § 34, hvorefter det ikke er tilladt at modtage indsatser fra personer under 18 år.
Hvad reglerne ikke siger
Der er grænser for, hvad man kan udlede af § 36, og det er værd at gøre klart:
- Reglerne forbyder ikke kendte personer i spilreklamer som sådan. Det, der er forbudt, er uberettiget at lade dem antyde, at spil har bidraget til deres succes.
- Der findes ingen positiv liste over, hvilke personer der må eller ikke må medvirke. Vurderingen afhænger af budskabet og sammenhængen.
- § 36 siger intet om, hvor ofte en kendt person må medvirke, eller hvilken betaling der må gives.
- Paragraffen stiller ikke krav om, at en reklame eksplicit skal vise tab eller nederlag – kravet er, at gevinstmuligheden fremstilles korrekt og afbalanceret.
Kort sagt: Loven går efter det vildledende budskab, ikke efter selve brugen af kendte ansigter.
Håndhævelse og konsekvenser
Ifølge § 59 straffes overtrædelse af markedsføringsreglerne med bøde. Spillemyndigheden fører risikobaseret tilsyn med de licenserede udbydere, baseret på blandt andet data, som udbyderne selv indberetter, årsopgørelser og henvendelser fra borgere og andre udbydere. Myndigheden kan udstede et påbud, give en påtale eller politianmelde sagen.
For selskaber kan bøderne tage omsætningen og eventuel økonomisk gevinst i betragtning, og bøder, som virksomheder accepterer, samt domme offentliggøres med virksomhedens navn på Spillemyndighedens hjemmeside i fem år.
Det er vigtigt at skelne mellem rollerne: Spillemyndigheden afgør ikke klager mellem en spiller og en udbyder. Klager over spilreklamer – herunder reklamer med kendte personer – skal rettes til Forbrugerombudsmanden. Har du et anliggende om et konkret spil eller en udbetaling, skal klagen først gå til udbyderen. Du finder flere vejledende artikler i vores samlede oversigt over guider.
For dig som ser reklamen er hensigten med reglerne en anden: budskabet skal kunne stoles på. Når en reklame overholder § 36, er det et tegn på, at gevinstmuligheden fremstilles retvisende, og at spillet præsenteres som underholdning – aldrig som en måde at tjene penge på.




